Miljøvenlige løsninger

Et familiedrevet firma med stærke traditioner

Wallmakers A/S er en famileejet virksomhed. Vi udvikler og leverer innovative og ikke mindst bæredygtige glas- og vægløsninger til byggebranchen.

Virksomheden ejes og drives af Anne Brems-Pedersen, som er 3. generation af byggefolk. I bestyrelsen sidder 2. generation Aage Brems-Pedersen, der gennem et langt arbejdsliv har fungeret som rådgivende ingeniør og anerkendt statiker, uddannet som tømrer hos 1. generation tømrermester Holger Brems-Pedersen.

Gældende for hele familien er at vi altid har værdsat god kvalitet, og vi syntes faktisk at det er sjovt at løse byggetekniske udfordringer.

Hos Wallmakers har vi den erfaring der skal til for at kunne lave et flot design og unikke løsninger. Vi lægger vægt på, at de produkter vi leverer kan dokumenteres. De er dansk udviklet og produceres så vidt muligt lokalt så vi kan sikre deres kvalitet, oprindelse og dokumentere deres bæredygtighed.

Etableringen af Wallmakers sker på baggrund af vores erfaring fra byggematerialeindustrien, hvor der blandt arkitekter og bygherrer er stadig stigende ønsker til individuel og kundetilpassede indretninger i form af vægge, glas, brandsikring og afskærmninger til f.eks. kontorarealer. Dette behov modsvares af at de producenter der findes i Nordeuropa optimerer og rationaliserer deres produktprogram med henblik på at mindske omkostningerne og undgå netop de mange kundetilpassede specialprodukter.

 

Bæredygtige produkter fra vugge til grav

Det unikke ved Wallmakers er, at vi arbejder med miljøvenlige, bæredygtige produkter – delkomponenter som kan dokumenteres miljømæssigt fra vugge til grav. Herudover kan vi tilbyde at udvikle kunde-tilpassede løsninger hvor I selv får indflydelse på design og detaljer. Vi differentierer os ydermere ved at kunne tilbyde en yderst kvalificeret rådgivning samt produkter i en høj kvalitet sammenlignet med andre leverandører.

 

Unikke og individuelle løsninger

Fuldglasvægge-hjemmekontorWallmakers har gennem samarbejde med danske og udenlandske producenter, samt gennem samarbejde med anerkendte produktudviklere, mulighed for at levere helt unikke nye løsninger til markedet – alle produkter i vores portefølje kan alle bruges alene eller kombineres og bygges sammen til en samlet færdig løsning.

Vi tror på at de bedste resultater opnås gennem samarbejde mellem byggeriets parter, og vi har erfaring med at udvikle kundetilpassede vægløsninger – specielt i glas. Disse løsninger er gennem årene alle blevet til gennem tæt dialog med bygherre og arkitekter.

Vi ved at leveringssikkerhed, hastighed og fleksibilitet er nøgleord i byggeprocessen, og derfor stiller vi også disse krav til vores leverandører, for at være leverandør hos os skal produkterne leveres rettidigt i den ønskede kvalitet og vi vælger vores leverandører med dette som udgangspunkt.

 

Vi ved også at nye produkter bør skille sig ud fra mængden og med vores løsninger kan man som kunde opnå en unik og tidssvarende indretning hvor der er taget hensyn til design, miljø og bæredygtighed.
Vores løsninger tager udgangspunkt i jeres behov og vi kan hjælpe jer med løsning af problemstillinger omkring design, lyd, brand, og det akustiske indeklima.

Du kan læse om vores idegrundlag her. – Og ønsker du at vide alt det der står med småt når du samarbejder med os, så finder du vores salgs- og leveringsbetingelser her.