Karbergerhus: High-end newyorker-udtryk i en klassisk bygning
I Århusgade 88 har Sweco Architects og Wallmakers skabt en løsning, hvor træ og glas binder kontorarealerne sammen og giver huset et eksklusivt, sammenhængende udtryk.
Udgangspunktet var en ældre bygning med tydelig karakter – og tydelige udfordringer; skæve betonsøjler, lofter og eksisterende installationer. Arkitekterne ønskede en high-end newyorker-inspireret løsning med mærkbejdset træ, fine profiler og en lethed i udtrykket.
Sammen med Sweco tog vi udgangspunkt i Wallmakers No. 4 og videreudviklede det til projektet – blandt andet med slanke profilerede træsprosser og mørkbejdset birkefinér.
Skræddersyede døre og paneler
Den eksisterende bygning skabte rammerne for, at dørpartierne måtte tilpasses helt ned i detaljen. Særligt dørkarme blev designet med højere overkarme end sidekarme for at sikre, at dørene kunne åbnes frit uden at ramme lofter eller belysning.
Løsningen omfatter:
- Specialfremstillede finerede lyddøre
- Paneler med integrerede ventilationshuller
- Partier med både lyd- og funktionskrav – uden at gå på kompromis med æstetikken



En gennemgående løsning i træ og glas
Ved at montere det samme system, de samme proportioner og materialer på tværs af etager og afdelinger, opstår en rød tråd gennem hele huset. Kontorer, møderum og gangforløb hænger visuelt sammen, så indretninger opleves som én samlet løsning.
Resultatet er en tidssvarende, eksklusiv fortolkning af newyorker-væggen – tilpasset en eksisterende bygning med egen karakter, og udført med fokus på både håndværk, funktion og lang levetid.
Skal vi hjælpe med dit næste projekt? Vi udvikler og leverer kundetilpassede træsystemer til arbejdspladser, hoteller og offentlige miljøer. Kontakt os for sparring på (+45) 43 55 77 11 om materialer, overflader og konstruktion – fra idé til færdig løsning.


