Systemglasvægge i Magasinbygningen – akustik med respekt for historien
Magasinbygningen blev opført i årene 1905–07 af arkitekt Martin Borch som magasin for Universitetsbiblioteket. Den næsten kvadratiske bygning var oprindeligt indrettet til bogmagasin og forbundet til selve biblioteksbygningen via en smal mellembygning.
I dag rummer bygningen moderne funktioner i historiske rammer som Københavns Universitets fællesadministration. Den arkitektoniske arv og de synlige detaljer, som den markante granitvindeltrappe, gør det ekstra vigtigt, at nye tiltag respekterer husets udtryk
Selvom projektet ikke er en “klassisk” Wallmakers-sag, viser det, hvor langt vi kan strække systemtankegangen, når arkitektur, funktion og håndværk skal forenes.
Systemglasvægge med sortlakerede profiler
Til dette projekt har vi leveret systemglasvægge i sortlakerede aluminiumsprofiler, der understøtter bygningens karakter og samtidig tilfører et nutidigt, let udtryk.
Glasvæggene er udført i 17,52 mm hærdet og lamineret personsikkerhedsglas med polerede kanter, hvilket sikrer både styrke, sikkerhed og en ren, præcis afslutning. Glasvægssystemet opnår en samlet lydreduktion på ca. 40 dB Rw, så der kan skabes rolige rum og arbejdszoner uden at miste åbenhed og lys.
Lodrette samlinger er fuget med klar silikone, og væggene er udført med fulddækkende foliemarkering i henhold til BR/SBI – så både sikkerhed, funktion og myndighedskrav er tænkt ind fra start. Systemet er et fabriksfremstillet, integreret system monteret efter leverandørens anvisninger og godkendte tegninger, hvilket sikrer ensartet kvalitet og et præcist resultat.



Kompleks geometri og specialtilpassede døre
Denne sag udfordrede os særligt på arkitekturen: loftet er nærmest formet som en kuppel med runde hjørner, og ydervæggene har mange forskellige vinkler med begrænset plads at arbejde på.
Det satte ekstra fokus på vores “flush” lyddøre med smalle trækarme og faste overpaneler, som både skulle være buede og skrå, for at tilpasses bygningens geometri uden at gå på kompromis med linjer og proportioner.
Kravet til præcision og koordinering mellem håndværksgrupperne var højt – især på 8. sal i en baggård i indre by, hvor logistik og leverancer ikke er nogen selvfølge. Billederne yder i virkeligheden ikke håndværket fuld retfærdighed.
Skånsom montage i renoverede omgivelser
Montagen blev gennemført som en skånsom proces, hvor vi arbejdede med let håndterbare glas, så vi kunne bevæge os sikkert i de renoverede områder uden risiko for skader på eksisterende bygningsdele og overflader.
Alt er monteret efter de projekterede mål og leverandørens forskrifter, så linjer, samlinger og felter fremstår ensartede – både i glaspartierne og i de tilpassede dør- og panelløsninger.
Funktionalitet og arkitektonisk sammenhæng
Løsningen er valgt for at kombinere funktionalitet, akustik og et elegant arkitektonisk udtryk, der passer naturligt ind i Magasinbygningens miljø.
Resultatet er moderne, transparente rumløsninger, der respekterer bygningens historie – og samtidig giver dem, der har deres hverdag i huset, rammer med god akustik, fleksibilitet og et stærkt visuelt udtryk.
Skal vi hjælpe med dit næste projekt? Vi udvikler og leverer kundetilpassede træsystemer til arbejdspladser, hoteller og offentlige miljøer. Kontakt os for sparring på (+45) 43 55 77 11 om materialer, overflader og konstruktion – fra idé til færdig løsning.
