Wallmakers brandglaspartier og døre i træ
Som én af de få på markedet tilbyder Wallmakers også flot designede brandglaspartier udført i træ. Produkterne er fuldt testet og dokumenteret.
Vi leverer netop nu alle partierne til den flotte runde skole Kalvebod Fælled Skole – tegnet af ark. Lundgaard & Tranberg.
Brandglaspartier af træ laves i de træsorter de er testet med, men alle profilerne kan finéres med en valgfri træsort og på den måde kan fx en massiv egetræskarm blive til fyrretræ. Selvfølgelig kan man også få en lakeret løsning med fx vandbaseret maling.
Vores brandglaspartier af træ leveres med markedets bedste brandglas, og vi har meget stor erfaring med den svære beslåning. Det gælder alle former for adgangskontrol såvel som dørlukkere, låsesystemer og andre fittings.
Hos Wallmakers ved vi, at markedet er meget fokuseret på pris frem for produkt – men der kan vi også være med til uden, at gå på kompromis med kvaliteten og produkternes funktion.
Vi er sikre på, at der er stor fremtid i dette produkt. Men kunderne skal også vide, at vi kan lave andre tilsvarende løsninger i fx stål eller aluminium.