Træ System No. 02

Lise Schultz-Larsen den 30. marts 2023

System No. 02 – helt enkle glasvægge og flotte døre

Moderne glasvægge har de seneste årtier erstattet de gamle systemvægge og gipsvægge. I dag ser vi en stadig stigende trend i retning af bæredygtighed, dokumentation og certificering. Derfor er Wallmakers’ glasvægge med træløsninger, deres enkelthed og transparens, meget populære i moderne kontorbyggeri.

Elegante døre og dørkarme til din glasvæg 

Dørkarmene i vores glasvæg er udviklet med fokus på enkelthed og funktionalitet. Det smalle, svævende udtryk på dørkarmen er inspireret af Triumfbuen af von Spreckelsen i La Defénse i Paris, La Grande Arche.

Den elegante hængslingsmetode sikrer, at selv meget tunge lyddøre i en glasvæg ikke med tiden kommer til at ‘hænge’ – et generelt problem, man ellers ofte oplever. Samtidig sikrer metoden, at man undgår generende hængsler på karm og dørblad i den færdige glasvæg.

Glasvægssystemet er meget fleksibelt og kan anvendes med den samme dørkarm til:

  • Massive plane døre
  • Overfalsede døre
  • Massivdøre med overblok
  • Glasdøre

Vi tilbyder desuden skydedøre og pinolhængte døre med gulvdørpumper integreret i din glasvæg. Det bedste valg til en glasvæg i områder uden høje lydkrav er typisk hærdet eller lamineret glas.

I mødelokaler, stillerum, chefkontorer og andre områder, hvor en glasvæg skal opfylde høje krav til lydisolation, anbefaler vi i stedet lamineret lydglas.

 

Høj kvalitet, FSC og CE-mærkede produkter

Vi kan dokumentere oprindelsen på træet i vores glasvæg og tilbyder leverancerne af døre og profiler som FSC-certificerede.

Vores glas overholder altid de gældende krav til sikkerhed. Vi leverer glas af en meget høj kvalitet til enhver glasvæg, og vi bruger kun anerkendte leverandører, som er CE-mærkede og overholder kravene til arbejdsmiljø og forurening.

Glassene i din glasvæg leveres med smukt polerede kanter på alle fire sider, og samlingerne i din glasvæg lukkes af med et flot silikonefugebånd, der tilfører et udtryk af elegant finish.

Designede overflader på din glasvæg

Med Wallmakers’ System No. 2 har du også mulighed for at vælge mange forskellige overflader. Valget af træsort til din glasvæg åbner op for nye alternativer end de klassiske pulverlakerede eller anodiserede overflader.

Ask, kirsebær, teak … eller hvad med …?

Vi arbejder ofte med fyrretræ til en glasvæg, men også asketræ vinder frem for tiden, da denne træsort er hårdere end f.eks. nåletræ og samtidig meget stabil. Den lyse struktur i asketræ med en god portion ‘brunmarv’ giver en glasvæg et flot nordisk udtryk. Ask gror i Nordeuropa i kontrolleret skovdrift.

Men måske foretrækker du et helt andet udtryk. Valget af træsort står dig helt frit. Du kan også få en glasvæg med profiler i de mere eksklusive træsorter som eg, mahogni, teak, kirsebær eller valnød. Uanset hvad du ønsker til din glasvæg, sikrer vi, at træets oprindelse kan dokumenteres.

Miljøvenlig overfladebehandling

Der er frit valg på alle hylder – profiler, dørkarme og døre til din glasvæg kan males i NCS og RAL farver. Vi arbejder altid med tanke på miljøet, og ved overfladebehandling bruger vi derfor vandbaseret lak og maling uden opløsningsmidler.

Vi kan tilbyde en lang række muligheder, som også er anvendelige på steder, hvor der er ekstra hård belastning.