Træ System No. 05
Wallmakers system No. 5 kan udover sit flotte udtryk, brand- og lydklassificering være en helt optimal løsning til byggeprojekter, hvor man ønsker en forkortet montageperiode på byggepladsen.
No. 5 er et modulopbygget system, hvor hvert element er færdiggjort fra fabrik og kan kobles hurtigt og effektivt sammen på byggepladsen, som byggeklodser i kombination med de dørmoduler, vi også leverer til sagen.
Wallmakers har gennem de seneste år haft succes på skolebyggerier med dette produkt. Med sin robusthed, høje kvalitet og varme udtryk er denne træløsning oplagt til institutionsbyggerier, da den både er slidstærk og samtidig bidrager til et behageligt indeklima.
Vi tilbyder mange kombinationer af døre, men oftest vælger kunderne vores 37 dB massive lyddøre, som sikrer glasvæggen en passende og behagelig lyddæmpning.
Men man kan også vælge helglasdøre, 42 dB massivdøre eller døre med glasudskæring. For alle dørene gælder det, at de kan udføres med den samme beslåning og placering af hængsler. På den måde behøver man ikke en ny dørkarm, hvis man senere ønsker at udskifte en helglasdør til en massiv trædør.
System No. 5 glasmoduler kan leveres med en lydreduktion på op til Rw 53 dB – og dørene på op til Rw 42 dB.
Brandklassifikation kan fås fra E30 til EW30 og op til EI60 uden at gå på kompromis med udtryk og design.
System No. 5 udføres ofte i stavlimet, massivt, FSC-certificeret fyrretræ fra møbelindustrien. Fyret stavlimes og bearbejdes til de profiler, vi har designet.
Men systemet udføres også i andre træsorter eller lakeres i flotte RAL- eller NCS-farver. Alle overfladebehandlinger er miljøcertificerede, vandbaserede og særdeles holdbare.